tirsdag den 21. august 2012

Bonjour...

Så er sommerferien ovre og et nyt, men et sidste semester er nu skudt i gang. Spændende... 

Det har været en dejlig sommer og dette indlæg kommer nok i virkeligheden mest til, at handle om hvor forelsket jeg er blevet i Nice. SKØN by med SKØNT vejr. I hvertfald i den uge vi var der. Det er virkelig "Nice i NICE". Især "Vieille Ville" som er den gamle bydel i Nice var virkelig hyggelig og meget stemningsfuldt. De små kringlede gader var fyldt med sjove små butikker og en masse, masse mennesker, men det var utrolig interessant at vandre rundt i gaderne og bare nyde den franske stemning og de smukke små butikker. 

En dejlig udsigt ud over byen fra vores lille men meget hyggelige taglejlighed. Vi brugte nu også mange timer, ved den dejlige strandpromenade og i det skønne azur blå vand. 



Grønt og blomstermarked langs sporvognsbanerne. "Vieille Villes" små og meget hyggelige gader.


Det er da hvad man kan kalde stemning, jeg blev så fascineret af den lille, MEGET gamle dame, der stod der i varmen og spillede alt hvad hun kunne på sin violin. Ikke for at tjene penge, men få at spille for mennesker. 





Aftensolen ved strandpromenaden. Den smukke og anderledes natur.
Nice kan varmt anbefales, det er i hvertfald ikke sidste gang vi besøger den skønne, franske by. Det skal også siges, at man nemt og billigt kan tage en dagstur til både Monaco og Italien, da Nice ikke er langt fra den Italienske grænse. Vi tog en dag afsted og det var meget fascinerende at se både Monaco som er så overdrevet, men også at man på under en time kan have været i 3 lande. (Frankrig, Monaco og Italien)Nu ser jeg frem til en sensommer, et efterår og vinter præget af utrolig mange dejlige nye og kreative  projekter. Hæftet med ideer og projekter har er i hvertfald blevet fyldt godt og grundigt op hen over sommeren. Bøgerne har her i sommeren taget lidt over, hvilket nu heller ikke er helt dårligt. Jeg håber i har haft en pragtfuld sommer.God aften:)  






Ingen kommentarer:

Send en kommentar