lørdag den 29. december 2012

Bag Jul og Nytår

Rigtig glædelig bag Jul og rigtig godt Nytår til jer alle. 


Her flyver tiden, som den nok i virkeligheden gør hos alle. Det føles bare altid som om andre når meget mere end man selv gør. 

Min veninde og jeg knokler med bachelor opgave og derudover er det smykkerne der lige nu prioriteres af kreative opgaver :) Jeg hygger mig med dem og elsker at finde på nye små detaljer. Jeg er selv blevet ret vild med magnetlukningen. Det er bare lige prikken over i'et. 



Rigtig godt nytår til jer alle :)

mandag den 10. december 2012

Ny blog - Egeberg Design

Nu er jeg simpelthen klar med endnu en blog. på den nye blog vil jeg dog kun have fokus på mine knyttede smykker. 


Man vil på denne blog kunne se og smykkerne vil kunne bestilles herigennem. Kig endelig forbi :)- Bloggen hedder Egebergdesign.blogspot.dk 


Jeg fortsætter naturligvis med denne blog hvor jeg vil blive ved med at skrive om strikning og andre sjove ideer. Jeg er vent tilbage efter en hektisk tid og nu regner jeg bestemt med, at der er kommet så meget ro på hverdagen, så de små sjove udfoldelser igen kan få lidt plads. 

:)

søndag den 25. november 2012

Kompliceret....

Livet er nogle gange lidt kompliceret, hvilket er grunden til min manglende tilstedeværelse her på bloggen. 


Nu prøver jeg at komme tilbage på rette spor og arbejder på at blive klar til Finderskeepers på lørdag. Så det hedder knytning i stor stil :) 

Jeg vil dog lige her skrive til jer der kommer forbi min blog. Hvis i kender, hører om eller ser opslag med boligmuligheder i København må i meget gerne skrive til mig. Jeg er nemlig gået hen og blevet boligløs. Så sig endelig til :) 

Jeg håber i igen er med på at læse lidt om de kreationer der kommer op her på bloggen og så håber jeg vi ses til Finderskeepers. 





tirsdag den 23. oktober 2012

En lille gul sag..

 er endnu en halskæde blevet færdig, den er ret vild i den gule farve, men utrolig fin. Den har sådan et fint "shine".





Jeg snakkede i et tidligere indslag om at der ville komme en lille overraskelse. I vil den 1. december kunne finde mine halskæder og armbånd ved Finders Keepers under navnet "Egeberg Design". Lige til lidt julegaver :) Det bliver spændende om mine smykker falder i god smag.  


lørdag den 20. oktober 2012

Strik strik strik....


Den varme grønne uld-sag til min veninde er nu helt færdig og er også kommet i brug. Dejligt når det man laver kan bruges :)


Det næste projekt, en lang orange strik er godt i gang. Opskriften er fra Pickles, her kan man finde en masse fine striktrøjer og andet i strik. Det er i hvertfald ikke sidste gang jeg finder en opskrift herfra. Jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat, satser på der ikke går længe før der kommer et færdigt billede.

God aften :)

fredag den 12. oktober 2012

De seneste dage..

 De seneste dage har stået på eksamen som jeg skrev i mit tidligere indlæg. 

 Min plads de seneste dage...
 Min udsigt de seneste dage....
 Mit læsestof de seneste dage (og lidt kaffe)...





Jubii, nu er eksamen overstået, printet, afleveret og ja, inden jeg begynder at se den næste eksamen i øjnene skal tiden bruges på at nyde de smukke roser, der har stået gemt bag skærmen, familie, venner og en masse kreativt. 

Jeg skal strikke det sidste ærme færdigt på denne lækre uld-sag, så min veninde kan gå de nu, ret kolde dage i møde uden at fryse :)


Når jeg er færdig med denne her, er der et par nye projekter i ærmet og så skal jeg have gang i produktionen af mine halskæder, måske de skal lidt frem i lyset - en af mine søde veninder har nemlig tænkt på mig :) Men det får i mere om når det kommer dertil ;)

GOD WEEKEND

tirsdag den 9. oktober 2012

Vi ses på den anden side..

Så er der taget hul på en 3 døgns eksamensopgave og kontakten til omverdenen bliver de næste dage derfor minimal.. Vi ses på den anden side :) 

søndag den 30. september 2012

Jeg bliver lige nødt til at.....

Jeg kunne ikke vente.


Jeg kunne simpelthen ikke vente med at vise jer denne fantastiske tegning af Caroline Sillesen. Er den ikke bare fin, jeg glæder mig helt vildt til, at få rammet den ind og hængt op over sofaen. 



God aften :)

Rolig søndag..

Efter en skøn aften ude med veninderne, bliver det en meget rolig søndag. Men det er da også bare skønt, eftersom jeg er i fuld gang med en lækker varm uld-strik til min skønne veninde.  




Så dagen idag skal altså være i sofaens, strikkens og dynens tegn. 



Faktisk bliver jeg lige nødt til at bevæge mig udendørs engang i eftermiddag, jeg skal nemlig hente en fin, fin tegning, min kæreste og jeg har købt til stuevæggen. Jeg glæder mig til at vise jer den og endnu mere til den skal pynte her. Jeg gjorde fundet til Finders Keepers her i september. Den utrolig kreative kunstner hedder Caroline, kig forbi hendes hjemmeside, der er mange fine tegninger. 

Skøn søndag til jer. :)

søndag den 23. september 2012

Jubiii

Så blev jeg færdig med trøjen. Jeg har virkelig glædet mig til at vise jer den. Jeg synes selv det er blevet en fin kort sag og mangler nu kun at finde nogle fede knapper. Jeg tænker det skal være nogle knapper i en meget kraftig farve, måske gul/orange. Trøjen er mørkegrå så hvilken farve ville være fin? Nogle forslag?










Jeg startede ud med at strikke efter en fin opskrift i det seneste Boliglivs krea-blad. Men som altid er jeg ikke så god til at følge en opskrift fuldt ud, så her er også blevet improviseret i stor stil.

Nu skal der arbejdes videre på trøjen til min veninde :) jeg er nået et godt stykke og glæder mig til at se om den passer hende når jeg er nået så langt. 

Jeg har selvfølgelig også gang i lidt mere knytning. Måske et armbånd, da jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg synes farven er lidt for vild til en hel halskæde. - Hvad synes i? 



Jeg håber i har haft en dejlig søndag, jeg har.

:)


mandag den 17. september 2012

Morgen-hygge..

Jeg havde lige lidt tid i morges, inden jeg skulle på seminariet og her greb jeg da lige chancen og fik strikket lidt.. Skønt lige at sidde under uldtæppet og strikke sådan en mandag morgen, selvom der nu også blev læst en masse til morgendagens undervisning. God kombi. 




Som i kunne se i indlægget fra igår, blev jeg færdig med den halskæde jeg var i gang med og nu går de store overvejelser så på hvilket materiale, form og længde den næste skal laves i. Det er ikke let :) Her er lidt af de materialer jeg har at gøre godt med lige nu. 

Der er lidt snor i forskellige materialer, tykkelser og farver (Grå, gul, mørkeblå og mørkegrøn). Derudover er der også lidt mørkegrønt bånd. Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig. 

Rigtig god aften :)


søndag den 16. september 2012

Krea-hygge weekend..

En weekend fyldt med krea-hygge, kan man ønske sig mere??? Det har været en utrolig dejlig weekend med nogle skønne piger. Der blev strikket, knyttet, gået hyggelige tur og spist dejlig gulerodskage og drukket skøn kaffe. 






Jeg er blevet færdig med endnu en halskæde. Den blev rigtig fin og bestemt ikke den sidste af slagsen. Denne er knyttet i sort velour bånd, hvilket gør at den bliver firkantet. 



Her er den trøje jeg har strikket på det seneste stykke tid. Det bliver en kort sag, men egentlig rigtig fin. Jeg mangler nu kun ærmerne og glæder mig til at vise jer det helt færdige resultat :) 


Jeg gik her i weekenden i gang med min første bestilling. Jeg ved ikke om i kan huske denne varme sag, den er jeg gået i gang med at strikke til en af mine veninder. Hun har valgt en mørk grøn farve, virkelig flot farve og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan den kommer til at se ud i denne farve.  

:)

mandag den 10. september 2012

Strikke strikke strikke....

Jeg har de sidste dage arbejdet på et nyt strikkeprojekt. Så snart jeg har haft 2 minutter er der blevet strikket på højtryk. Det har resulteret i, at jeg nu kun mangler ærmerne på en fin mørkegrå cardigan, lige klar til at gå efteråret i møde.. Kan ikke vente med at vise jer den færdige, men den mangler som sagt lige lidt :)

Her er en lille forsmag på hvad der venter jer ;) 


Jeg har her i weekenden fået et lidt frisk pust til smykkesamlingen. 
Det er lidt lækre smykker fra Frk.Hansen, klik og se hendes skønne blog og smykker. 


Ha' en skøn solskins aften


:)

søndag den 2. september 2012

Halskæder...

Lige lidt update, på mit halskædeprojekt.. 

Nu er endnu en halskæde blevet færdig og den er jeg faktisk ret tilfreds med. Den er lavet i lyst læderbånd,(stof2000) ret tynd kvalitet. Det var lidt hårdt at arbejde for fingrene, men resultatet synes jeg er blevet rigtig godt. 









Jeg er allerede igang med den næste halskæde og tror også, at det bliver til lidt armbånd også.

Ud over lidt kreahygge, har dagen idag stået på hygge med min skønne veninde i Rantzausgade. Der var Mangfoldighedsfest, god mad, hyggelige boder og skøn, skøn musik. 


Der skulle selvfølgelig, udover lidt "rigtig" mad også smages lidt på en kop kaffe og et utrolig lækkert stykke kage. MUMS..

God søndag aften :)

lørdag den 25. august 2012

Hygge krea...

Nyt og godt projekt...Jeg har fundet noget der rigtig skal prøves af de næste dage. Halskæder som denne.  



Halskæden her, har jeg lavet af lilla snor købt i stof2000. Planen er, at jeg vil prøve at lave den i en masse forskellige former, tykkelser og materialer. Jeg synes selv den er ret fin til en ganske almindelig ensfarvet t-shirt som denne.


Jeg ved ikke om i husker min fantasi-trøje, jeg gik i gang med at strikke for nogle måneder siden. Den er nu endt således. 


Efter egen mening er det slet ikke så tosset endda :) 
Jeg klippede af ved ærmegabet og syede henover for at undgå at det skulle trævle op. I bunden har jeg med garnrester syet med let hånd i kanten for at lukke bunden. 

En rigtig dejlig lørdag til jer.

:)